Foredrag

Argumenter imod kvinder


Fra demokratiets barndom til i dag.

Baseret på bestselleren 'Argumenter imod Kvinder', der udkom 25. oktober 2018 på Strandberg Publishing.

Med en overflod af citater fra de sidste 170 år i dansk historie dokumenterer Birgitte Possing en håndfast tradition for at nedgøre ambitiøse kvinder i det politiske liv, i erhvervslivet, i den videnskabelige verden, i sporten, i kirken, på den kulturelle scene.

Forfatteren viser, hvordan kvinder igen og igen bliver reduceret til mødre, bedømt på deres påklædning, udseende, erotiske udstråling eller afvist med nedladende argumenter, opfundet til lejligheden. Foredraget er en perlerække af historier, hvor kompetente kvinder bebrejdes for at gøre for lidt, for meget eller forkert. Mandens fejl er hans egen, kvindens fejl er kønnets.


NB: Grundet en fuldt booket kalender kan desværre ikke bookes til foredrag frem til sommeren 2022.


Book et foredrag


Jeg holder mange foredrag om "Argumenter imod kvinder", men også om biografien som genre, om skolepioneren Natalie Zahle og om den kontroversielle minister Bodil Koch. Men som det fremgår af både min publikationsliste og mit virke som forfatter, forsker, rådgiver og leder, har jeg haft fingrene i mange ting. Inden for de rammer kan De/du derfor også selv foreslå et emne, som De/du kunne ønske at høre mere om. Send blot et forslag og spørg, om det kan lade sig gøre.

Ind i biografien


Kunsten at skrive og forstå biografi.

Om den historiske biografi.

Er biografering en nem kunst eller et stykke sæbe, der smutter ud mellem fingrene? Den historiske biografi har altid været en del af historien i Danmark så vel som internationalt. Men i dag er den rykket så stærkt frem, at man taler om ”den biografiske vending". Alle ved nu, at det enkelte individs historie kan kaste nyt og levende lys over magten, politikken, økonomien og kulturen. Men hvordan gør man? Hvordan bliver en biografi til? Hvad vil det sige, at en biografi har et køn? Er det nemt at skrive om en historisk personlighed? Hvordan tackler man det private, det personlige og det professionelle? Hvilke udfordringer stiller den historiske personlighed biografen overfor? Foredraget fortæller gennem historier fra Antikken til Nutiden om de mange måder, de historiske biografier kan læses og skrives på – og om de gevinster og faldgruber, den biografiske fortælling byder på. Foredraget følges af et billedshow.

Viljens styrke


Køn, magt og dannelse.

Om Natalie Zahle (1827-1913).

Hvordan lykkedes det en ung forældreløs pige at lægge fundamentet for kvindebevægelsen og give generationer af kvinder viden og uddannelse, så de kunne blive borgere på linje med mænd? Natalie Zahle var pionerpædagog og skoleleder. Hun blev kaldt høvding, overgeneral, dronning, moder, reformator, kvindeforførerske. Men hun var ikke noget enten-eller menneske. Foredraget er en fortælling om en kvinde, der blev leder af et uddannelsesimperium, bygherre og magtmenneske, og som livet igennem var en urolig, søgende sjæl. Natalie Zahle tog initiativ til at løse det problem, at der i midten af 18-tallet ikke fandtes uddannelse for piger og kvinder over 14 år, selv om ønsket og behovet var der. På ti år blev hendes skole én af landets største og mest anerkendte og kom omkring år 1900 til at danne model for den offentlige skole i Danmark. Hvordan kunne det gå til? Foredraget følges af et billedshow.


Uden omsvøb


Politiker, minister og samfundsdebattør.

Om Bodil Koch (1903-72).

Foredraget er en fortælling om humanisten, feministen og ministeren Bodil Koch. Hvorfor blev hun både en af de største politiske skikkelser i det 20. århundrede og kendt for ikke at være rigtig politiker? Som politiker var hun provokatør, og blev selv provokeret af nazisterne, lige så meget som af hendes medsøstres passivitet i kampen for friheden. Og i kampen for demokratiet. Bodil Koch råbte højt og hun blev hørt. Hans Hedtoft hentede hende ind i sin regering i 1950 som én af de første kvindelige ministre i Danmark. Bodil Koch satte et stærkt aftryk på kultur- og kirkepolitik, men huskes især for at blande sig i udenrigspolitikken. Uden omsvøb fremførte hun skarpe holdninger til NATO, atomkapløblet og Vietnamkrigen. Hun var kendt verden over som den, der sagde de rigtige ting på de forkerte steder, både til USA’s udenrigsminister og Sovjets ministerpræsident. Foredraget følges af et billedshow.